Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

3. dec. 1839

3die Tirsdag.
Arbeidet heele Formiddagen, imedens at Rose var beskjæftiget med at skrive til Mine. Vi gik altsaa ud at spiise idag, og da Veiret var saa ganske superb bestemte vi alt mod Aften at gjøre en ordentlig Tuur; men dette gik overstyr, da jeg af en ulykkelig Ret Maccaroni blev ganske syg; thi stærkere er jeg desværre endnu ikke, end at en ubetydelig Feil i Diæten strax medfører et Tilbagefald. Om Aftenen var dette dog igjen forbi, og vi vare da ret vel tilfredse i vor varme og hyggelige Stue. Morsomt ville det være om Familierne fra Kjøbenhavn kunne see denne vor romerske Indretning.

  1. Dvs. på maleriet Torvet i Amalfi.

  2. Wilhelmine Schiøtt.

Fakta

PDF
3. dec. 1839
Dagbog C, side 27

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Wilhelmine Schiøtt