Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

1. feb. 1840

1ste Løverdag
Arbeidet som igaar; Veiret var lige saa sommerligt, men jeg maatte gaae min Tuur eene da Rose havde at bestille med at føre Opsigt med Værtinden, der denne Dag foretager en noget større Reengjøren i vort daglig Værelse. Jeg besøgte et Øjeblik Erdelin’s og var ogsaa hos Kammerjunker Hoppe, som jeg imidlertiid ikke traf. Rose modtog idag igjen til sin store Glæde Brev fra Trine og Mine, saadant feiler siældent sin gode Virkning. Om Aftenen tegnede jeg en Carretiere, der var ganske uden Interesse, desværre svarer disse Aften Studier ikke til min Forventning, da man alt for meget betjener sig af de sædvanlige Modeller, der har sammenskrabede Costumer som ikke altiid passe til deres Legemer og foruden denne Mangel, er ogsaa da den større at det caracteristiske, ved det ellers at tegne forskjellige Costumer, gaar tabt idet man for ofte seer den samme Person, der blot forandrer Kjolen.

  1. Dvs. på maleriet Torvet i Amalfi.

  2. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

  3. Antagelig Harald August Hoppe.

  4. Anna Cathrine Fasting, f. Schiøtt.

  5. Wilhelmine Schiøtt.

  6. Tegningen er formodentlig identisk med dødsboauktionens nr. D129 ("Carretiere di Roma. 1840") eller D162 ("Carretiere"), idet den anden må være udført 26. februar. Førstnævnte solgtes på Winkel & Magnussen auktion 107, 12. februar 1932, nr. 139, samt på Bruun Rasmussen auktion 778, 29. november 2007, nr. 301, og tilhører nu The Metropolitan Museum of Art, New York, inv.nr. 2008.371.

  7. Meccelina Pocobelli.

Fakta

PDF
1. feb. 1840
Dagbog C, side 40

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33