14. jul. 1841

14de Onsdag.
Om Morgenen kjørte vi fra Münster med vor nye Kusk og Vogn og kom vi om Middagen til Glandorff. Da vi kjørte herfra kom vi ind i det hanoveranske Gebeet og maatte jeg da som sædvanligt paa saadanne Steder holde ved Toldstedet. Man havde gjort mig ganske bange for Toldvæsenet her, der først spørger om man Intet toldbart har, benægter man det, og man siden ved at vissitere finder Noget, da er det confiskeret og man maae ovenikjøbet betale en stærk Mulkt. Dog som Sagerne stod med os maatte vi lade komme an paa god Lykke og benægtede altsaa at føre toldbare Vare i vore Kufferter, for imidlertiid at leede deres Tanker hen paa Noget, angav jeg de skaarne Træsager fra Luzern, som jeg særskilt førte indpaquede i en lille Trækasse, og mit Fif lykkedes mig. Sagerne bleve veiede, jeg fik et Schiein derpaa som jeg skulle lade vissere paa de før Harburg liggende Toldsteder ved Ind og udkjørselen fra Bremen, jeg betalte mine 2 guthe Groschen for Schieinet og deponerede 16 som jeg skal have igjen naar Alt ved min Ankomst til Harbourg findes i den behørige Orden. Da Alt dette var bleven mig høist omstændeligt forklaret af den venlige Toldmand og vi dertil havde slaaet en god Passiar af samme om Danmarks Tilstand etc: var jeg ogsaa her færdig, om hvad vi havde i vore andre Kufferter og Paquer blev jeg ikke engang spurgt. Vi kom om Eftermiddagen til Osnabruck af en særdeeles smuk Vei og i et dog nogenlunde taaleligt Veir. Egnen imellem Münster og Osnabrück er paa mange Steder særdeeles smuk, den er ikke allevegne saa flad og ensformig som ellers i Nordtyskland og som heele det øvrige Hanover, mitveis imellem Mü: og Os: er der Steder der næsten minder om Italien. Vi toge i Osnabruck ind i Hotel zum Krummen •82• Elenbogen, der ogsaa som Hotelet i Müns[t]er var bleven os anbefalet af Oberst v Felden og vi bleve ogsaa her tilfredse. Skade at Regnen om Eftermiddagen afholt mig her saalænge fra at gaae omkring først da det næsten var mørkt kom jeg ud. Ogsaa denne Bye synes jeg særdeeles godt om, den er vel ikke bygget i en saa stor Stiil som Mynster men er dog ogsaa hyggelig. Det er saa net i alle disse tyske Byer at see Folkene om Aftenen sidde uden for deres Huuse, paa de der anbragte Bænke i venlig Samtale med hinanden. Skade, evig Skade at man ikke hjemme har Sands for Saadant, der dog gjør et saa venligt Indtryk. Allerede ved at træde ind i de borgerlige Huus føler man sig vel naar man seer den nette Anordning og det bequeme i de saakalte Dik, et Rum i Huuset som man hjemme ikke kjender, og som dog er til saa mangfoldig Nytte.