13. aug. 1837

Venedig er ikke under mine store Forventninger, Alt tiltaler mig paa en saare behagelig Maade. Det noble i Folkelivet og Omgivelsernes Skjønhed lader ikke noget Ønske tilbage, jeg er endnu halvt som i en anden Verden her, i en, blot noget ringere Grad, end hvad jeg følte ved at see Constantinopel. Med mine Venner besøgte jeg Accademiet og henrygt var jeg ved at see hvad Venedig’s ældre Malere her have efterlat dem som Vidner om deres Kunst; de nuværende Maleres ogsaa der udstillede Arbeider kan man desværre blot omtale som yderst vandartede, fra deres Forgjængere. Har den Fremede i Venedig tilbragt sin Dag behageligt da venter en ikke mindre poetisk skjøn Aften ham paa Marcus Pladsen hvor ingen Støi af Vogne og Heste forstyrrer hans Nydelse af den smuke Musique, og Skuet af de spadseerende. Maanen staar i disse Aftener klar paa Himelen og det forhøier ikke lidet Stadens Skjønhed.