Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
17. aug. 1837
Jeg besøgte idag for andengang den danske Kondsul Sig: Cristofforo Martens der er ansat alla Casa á Monte dei Pegni, det er som det lader en Mand af den gode gamle Art, simpel og ligefrem. Siden gjennemstreifede jeg ved Hjælp af mit Kort Venedig’s trange Gader og besøgte da ogsaa flere Kirker iblant hvilke Ai Frari med sine smukke Billeder især behagede mig. Titian og Canova ligge her begravede, en lille Indskrift er blot den førstes Minde, imedens et pragtfult Monument af Canova selv dækker hans egen Grav.
Christian Gottlieb Martens.
Tizian.
Antonio Canova.