27. jun. 1830

Den 27de
Jeg vaagnede efter en stærk Søvn først meget silde da jeg hørte Oncel, som ikke kunde vente længere, kjøre op til Westervig for at erkyndige sig om Emiel. Da jeg aabnede Vinduet hørte jeg en Buldre som af flere Vogne i Brosten og kunde strax begribe at det vel maatte være Vesterhavet hvorom jeg havde hørt fortælle at man saagar efter stærk Blæst kunde høre det i Thisted, da Veire nu var ret godt besaae jeg den nylig anlagte Hauge og et nærved liggende Teglværk hvorfra man paa en Høi kan see udover Limfiorde til Vesterhavet, da jeg ikke fandt for godt længere at forblive paa Teglgaarden, spadserede jeg til W og fandt der alt meget bedre. •27 verso• Emiel havde i Nat sovet noget og man havde i Almindelighed muntrere Ansigter. Jomfru Holst hans Kjærest havde under hans heele Sygdom passet ham paa en særdeles net og omhyggelig Maade, noget som ogsaa Nanye efter Evne iagtog. Jeg fik idag Leilighed til at tegne noget og at overvære en Fest i Kirken da det just var Søndagen af den Augsburgske Confesion og tillige |Dagen efter| Frøken Thalia Lindals Bryllup. Kirken var smykket med Blomster og oplyst med nogle Lys, og Her Provst Bendix holdt en Tale jeg |troer| extempore som ikke havde meget at betyde, derimod messer Manden meget godt. En stor Mængde Bønder og Bonde Piger havde indfundet sig og det var et ganske artigt Skue at se de fleste Fruentimer at bære Hatte ovenover deres Hovedpynt. Deres Dragt er forresten meget simpel mest af Vergarn og Snittet paa deres Liv meget kort og optrukket. Mændene bære fordet meste Frakker og have næsten alle Stokke i Hænderne som give dem en Slags Anseelse. Dagen i Forvejen havde jeg da der i Kirke var en Brude Vielse haft Leilighed til at forundre mig over den slette Sang som en Bræger af Degn anførte, og som endda var geleidet af en Klarinet, hvori der ikke var een reen Tone. Nu Klarinetisten fulgte paa en Vogn blæsende med Brudefølget som blev anført af 3 Ryttere, •28 recto• kunde jeg fremdeles more mig over den, og for at forøge det festlige ved Dagen havde man engageret et Par Violiner og en Bas, som anstrængede sig for at spille Koralen uden synderlig Held; saa at den heele Gudstjeneste ikke havde noget synderlig Opbyggende. Vestervig Kirke er stor og man kan i de høie Vælvinger endnu see Spor af dens fordums Pragt; men den synes mig meget mørk og paa nogle enkelte Sten nær er intet Gravminde fra Hedenold tilbage. Det besynderlige ved den er at den midterste store Hvælving er over een Gang saa høi som Sidegangene som herved faa et mindre Udseende. Ved min første Indtræden i Kirken kunde jeg strax fornemme en ubehagelig Lugt som af en Koe Stald og hvor forbauset blev jeg ikke da jeg siden for at komme ind i Frue Lindals Stoel maatte søge Veien igennem en meget smudsig Koestald hvorfra Lugten trak ind i Kirken. Det heele Vestervig har i ældre Tider været en meget stor Bygning af en imponerende Beligenhed; men for nærværende Tid kan man neppe uden ved Levninger beundre dens Storhed og Pragt; da den største Deel er nedreven og det Øvrige tildeels senere opbygget efter en Ildebrand. Vi spiiste til Midag •28 verso• [hos] Fichers og begav os om Aftenen paa Veien til Thisted hvor vi traf Tante i hendes sædvanlige Uroe hvori hun neppe lod sig trose. Da det paa den heele Hiemtour havde regnet stærkt var jeg blevet noget vaad og befandt mig af den Aarsag om Natten [overstreget: lidet] ilde. Maaske ogsaa en Følge af en urigtig Diæt.