Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
19. aug. 1840
19de Onsdag
Det slemste ved at arbeide her er Vinden, der idag var saa stærk at man neppe kunne blive siddende; imidlertiid ente jeg mine to Studier, der dog langt fra falt ud til min Tilfredshed. Kan jeg endnu blot faae malet et Studie vil jeg være tilfreds, tegne ønskede jeg dog ogsaa gjerne nogen Tiid til, og at blive her længere end denne Uge ud har jeg aldeles ingen Lyst til saa smukt her ogsaa er, da mit Arbeide i Palermo alt for stærkt drager mig did, og Opholdet her iøvrigt bliver trættende ved den stærk Marsch man alle Dage maae gjøre, og ved den slette Maade hvorpaa man er indlogeret og beværtet. Om Aftenen tilbragte jeg nogen Tiid med Frey og Landerer, som jeg iøvrigt hellere kun siælden see.
Tempelruin ved Girgenti. Juno Lacinia-templet og Concordia-templet i Girgenti.
Johannes Jakob Frey.
Albert Landerer.