Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
4. okt. 1840
4de Søndag
Først om Morgenen tegnede jeg efter særdeles Tilladelse af Schintren (Monsignioren) i Capellet, hvorfra jeg gik ombord i den svenske Corvet der igaar Aftes var kommen paa Reden, og som man her i Hotellet havde sagt os var et dansk Fartøi. Jeg blev som halv Landsmand meget net modtagen af Capitainen og Officiererne. Imedens jeg var der kom ogsaa den herværende svensk Consul og nogle Sicilianere ombord, og da det just var Søndag og Timen havde de Leilighed til at overvære Gudstjenesten, der vist ved sin Simpelhed meget har frapperet dem. Jeg havde i Dag i Hotellet en meget ubehagelig Affaire i Anledning af Rose’s noget for stærke Hæftighed. Sønnen Matheo havde ikke været artig mod hende og jeg som ikke kunne være rolig ved at høre dette havde nær forløbet mig ved at prygle ham, var ikke hans Moder og Søster kommen til ville jeg siden have fortrut dette; jeg kan imidlertiid ikke nægte at Rose’s Pretensioner i Henseende til hendes Betjening tit forvolder mig Ergrelser, nu sagde man mig idag at alle i Huuset vare misfornøiede med hendes Opførsel og ikke nødig saae at hun forlod Huuset, da hun fordrede at betienes bedre end en Prindsesse, og var dertil misfornøiet med Alt. Om Eftermiddagen gjorde vi en yderst kjedsommelig Spadseretuur med Sprengers, og gik derved glip af at see den heele Militair Parade i Anledning af den afdøde Konges Navnedag, og havde vi oven i Kjøbet den Ergrelse at see S’s uartige Børn blive irettesatte og pryglede for deres Uartigheder, som dog Forældrene igrunden selv ere Skyld i.
Sprenger og madam Sprenger.
Frans I, far til den regerende konge Ferdinand II. Navnedagen fejredes på Francis af Assisis helgendag