27. aug. 1840

27de Torsdag.
Næsten heele Dagen tilbragte jeg hjemme hos Rose i Rolighed, jeg var endnu saa træt, at jeg neppe kunne bevæge mig uden Smerter. Vi havde Besøg af Botton og Herman. Mod Aften gik vi en lille Tuur, og Rose var da igjen for første Gang siden min Afreise i en Kaffe for at spiise Iiis. Det er det ubehageligste for en Kone ved saaledes at maatte være ene tilbage paa et Sted i disse Landstrøg, at hun saa at sige ganske maae holde sig inde; vel har hun nu her været fulkommen sikkert og vel, hun har ogsaa havt Sprengers, hvem hun af og til har kunnet besøge; men det at spadsere eller gjøre sig ellers nogen Fornøielse uden for Huuset er ikke at tænke paa; da en enlig Dame maae være kræsen i hvoe hun vælger til sin Ledsager. Dette vanskelige Punkt er nu forbi og da jeg ikke tænker paa, her oftere at gjøre saadanne Reiser er hun heller ikke mere udsat for at blive ene i saa lang Tid.