27. jun. 1840

27de Løverdag.
Om Formiddagen gik jeg med Sprengers Bogholder Her [overstreget: Kessener] Kessel og Mægleren Onofrio til Locandaen all Garofalo, hvor vel Værelserne vare bedre end det vi nu har, men hvor vi dog ikke kunne blive enige om Priisen, og da ogsaa Botton sagde os at man der spiste slet og at vi vist ikke i lang Tiid der ville finde os tilfredse, foretrak jeg hellere at accordere med vor Vært i Hotelet og vi bleve saaledes enige i at jeg efter Festen skulle have 2 andre og bedre Værelser, tillige med Spiisningen om Middagen for 15 Carlin daglig, ringere kunne jeg paa ingenmaade faae ham til at overlade det, og jeg er da her kommen paa en net Parade ved daglig at maatte udgive over det dobbelte af hvad vi kunne have Raad til, dog her er intet Valg, enten maae man betale dette, eller jeg maae igjen reise uden at have gjort noget her, dette ville være urigtigt da jeg nu først er her, og seer Meget, jeg finder at egne sig for mig. Om Eftermid: gjorde vi en Tuur med Botton og Kessel til Monreale hvor vi saae den herlige Kirke og det derved værende Kloster. Her kunne jeg vel have Lyst til at male; men Stedet tilbyder intet godt Værtshuus, naar jeg ville bringe Rose med, jeg maae altsaa opgive dette. Efter her ogsaa at have seet Erkebiskoppens Værelser, og deeltaget i et coriost Tractement, som en Baron der paa Stedet gav os •81• i Andledning af hans Bekjentskab med Her Kessener, kjørte vi tilbage til Palermo; med det herlige Indtryk den smukke Kirke havde efterladt sig. Hvad den maleriske Efect i Kirken imidlertid angaar, da foretrækker jeg den i Roger Capellet, ogsaa er Monreales Kirke mig noget for tom paa Acsesoarer, som i Maleriet gjør saa smuk Virkning; men mageløs er den Maade hvorpaa det heele Værk er gjennemført; umaadelige Sumer maae blot Mossaiquerne have kostet; høiere end dette sætter jeg dog Kunstnerens Fortjeneste hvad de skjønne Forhold angaar, de give denne Kirke et Indtryk af en Storhed, der er langt over dens virkelige Størrelse.