Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
8. jun. 1841
8de Tirsdag.
Om Morgenen tidligt fik vi Besøg af Rottie med hans Kone, de havde sagde de, funden ypperligt Logie •51• til en saare lav Priis, de spiise ogsaa billigt paa Restauration og Italienerne ere da tilfredse, at reise med den Economie som de, kan jeg ikke, og nu da Rose og Athalia er med er det en reen Umulighed. Jeg gik siden med dem at besøge den gl Schwitzer Dame og det franske Fruentimmer, der logerer sammen i Aguila nera hos Baltzani hvorhen Veturinen ogsaa ville have ført os; det er vist nok der billigere; men for et Par Dage vil jeg hellere betale Noget mere og føle mig rigtigt tilfreds. Seenere gik jeg med Rose og Athalia til Mad Alfred Danbree, den franske Dame, der underveis havde viist os saa megen Artighed, hun var upasselig og kommer derfor ikke til at fortsætte Reisen med os, hvilket jeg meget beklager for Rose’s Skyld. Iøvrigt besørgede vi idag et og andet lille Indkjøb, hvortil en florentiner Hat til Rose ogsaa hørte, det øvrige var Ting til smaae Presenter. Om Eftermiddagen var jeg langtfra vel, maatte imidlertid dog hen at skjændes med Snehrenberger, der nu her igjen gjør os Knuder med Vognen; jeg er derfor alt hjertelig kjed af ham, og fortryder høilig at jeg har gjort Kontrakt med ham for saa lang en Vei, og betalt ham saa meget forud; nu maae jeg søge saa godt som muligt at holde gode Miner til slet Spil. Den Piige [vi] i gaar havde faaet til at passe Athalia lod vi igjen i Aften gaae, da vi ikke havde Nytte af hende iforhold til hvad hun kostede os i Penge og Fortæring. Hun havde heller ikke Gaver til at omgaaes Barnet, der ikke gjerne var hos hende; men altiid ville være hos Rose. Jeg møtte idag her paa Gaden en Broder til Agent Salomonsen ved gl Strand.
Uidentificeret, jvf. Rotti.
Uidentificeret, jvf. madam Rotti.
Madam Danbree.
Uidentificeret, jvf. Schneerenberger, kaldet Sankt Gallen.
Dvs. en bror til Moritz Salomonsen, der var agent for Søassurancekompagnierne i Marseille, og som boede med sin familie i Gammel Strand 11, kun få døre fra Roses forældre, Christian Frederik Schiøtt og Charlotte Johanne Schiøtt, f. Schack.
Madam Tanner.