23. jun. 1841

23de Onsdag.
Vi kjørte viidere om Morgenen i et raadt og regnfult Veir kun undertiiden hævede Regnskyerne, der omgave os, sig saa meget at vi kunde see de omligende Kjæmpebjerge og de smaae Sletter; Alt havde et stærkt vinterligt Anstrøg, den megen Regn igaar og idag havde frembragt utallige smaae Vandfald overalt i Bjergkløfterne; men Veien af Simplon paa den Switzeriske Siide var langt bedre end |paa| den italienske, hvor man ikke gjør saameget for at holde den i Orden, og hvor dog Terrainet fordrer mere. Indtil Høiden lidt forbi Hospital havde vi endnu Forspandsheste, da begyndte vi igjen at trækkes af vore allerede trætte og daarlige egne Heste fra Rom, vel var det at det nu altiid gik nedaf, og at den store Træslæber man havde faaet i Simplon holt Vognen godt tilbage. Ogsaa paa denne Siide Bjerget var endnu megen Snee, saaledes laae den endnu heelt indover og tildee[l]s paa Siiderne inde i et af de store Gallerier og et temmeligt stort Vandfald styrtede ned over Galleriet hvorunder vi imidlertiid kjørte trygge. Italieneren var henrygt over disse fremmede Naturskjønheder, hans Kone derimod havde kun lidet Øje derfor, den gl: Mad: Tanner sad i en halv Døs, endnu betagen af Skrækken over det, som hun troede farefulde ved heele denne Passage. Vi kom om Middagen til Glys i Walliserdalen, St: Gallen kjørte uden om Brig formodentlig for at spare at betale lidt mere i det langt bedre Værtshuus der. Heele Eftermiddagen havde vi nu igjen Slettevei, og vi kom derfor i ret god Tiid om Aftenen i til Turtmann hvor vi fik et overmaade godt landligt Værtshuus. Rose og jeg spiiste paa vort Værelse, og lode os derfor lave en herlig Meehlbrey, Noget som vi meget længtes efter; men som vi i de andres Selskab ikke kunne spiise. I det heele seer man alt her ved Indgangen i Switz en mærkelig Forandring i Levemaaden; thi Alt hvad der bliver baaren frem paa Bordet er ypperligt, og dog hører Walis til de minst godt anseete Cantoner; men naar man kommer fra Italien er Forandringen stor.