7. sep. 1840

7de Mandag
Om Formiddagen og allerede om Natten havde vi saa stærk Regn og Veiret var idag saa mørkt at jeg næsten Intet kunne see i Capellet hvor jeg nu næsten er kjed af Arbeidet, da jeg har alt for meget at stride mod, jeg har derfor fattet den Beslutning, saa snart som muligt at søge at gjøre det færdigt og blot søge at faae Efecten thi Detalierne indseer jeg nu vel at jeg maae tegne aparte da det ellers bliver rent umuligt at faae dem nogenlunde accurat. Best for mig havde det vist været at jeg ikke havde begynt dette Malerie, da jeg da havde kunnet anvende min Tiid bedre her. Da der ogsaa om Eftermiddagen af og til kom umaadelige Regnbyger gik jeg hen i Hallen foran Domkirken hvor jeg tegnede et lille Partie der især om Morgenen har en meget smuk Farveefect; Noget jeg tror saameget som muligt her [overstreget: at] i Palermo hvor Alt er saa brilant at burde profitere af. Hvo der idag var fornøiet ved at Luften ved Regnen var bleven afkjølet var Rose, der forsikrede at hun ikke siden vor Ankomst hertil havde følt sig saa vel oplagt; hun havde derfor faaet en heel Deel af det smaae Tøi hvormed hun er beskjæftiget syet.