Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

2. okt. 1840

2den Fredag
Meget slet Dag i Capellet, jeg skulle nu begynde at retucere Maleriet, og søge at faae lidt mere Efect deri; men Veiret var saa mørkt at jeg kun lidet kunne gjøre. Om Eftermiddagen maatte jeg besørge et og andet, hvoriblant da ogsaa min slet gjorte romerske Malerkasse, der nu alt alle Øjeblikke trænger til at repareres. Rose og jeg gjorde ogsaa idag et lille Indkjøb af Handsker der her ere godt Kjøb; en Skee vi kjøbte for at forære Sprenger’s Barn, var meget slet forarbeidet; men her er alt Guldsmed Arbeide saaledes, da man har den lidet priselige Maade at støbe det. Guldsmeden hvormed vi tilfældigvis fik at bestille med var en gl Skurk, idet han først sagde os en lavere Priis, og da Navnet var sat paa, forsikrede at han havde taget Feil. Havde jeg da været ene havde jeg ladet ham beholde sin Skee men da Rose var med foretrak jeg hellere at betale de 2 Tari mere for ikke at see hende blive vred fordi hun ikke havde faaet hvad hun ønskede at forære Barnet.

  1. Cappella Palatina i Palermo.

  2. Sprenger og madam Sprenger.

Fakta

PDF
2. okt. 1840
Dagbog C, side 107

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Sprenger
madam Sprenger
Cappella Palatina i Palermo