23. sep. 1840

23de Onsdag.
Om Formiddagen malede jeg i Capellet, og om Eftermiddagen ved Moloen, hvor jeg saae mig nødsaget til at gjøre mit Studie færdigt saa godt som det lod sig gjøre i den korte Tiid, da jeg vel indsaae at der ikke mere var godt at komme igjen; Folkestimmelen var nemlig saa stor, at jeg endogsaa engang saae mig nødt til at bede Præsterne der sade uden for Kirken hvorved jeg sad, om Hjælp til at jage Folk og især Drenge bort; det hjalp vel for et Øjeblik; thi disse ere de eneste der rigtigt respecteres, dog i det næste Moment var det lige galt, og da det ovenikjøbet var varmt i Veiret, var jeg nu her færdig at queles, og det at man var almindelig enig i at rose mit Arbeide, hjalp mig aldeles Intet, da man i samme Nu var færdig at hænge mig paa Skuldrene for bedre at kunne see. En Dreng viskede endogsaa en heel Del af Farven paa min Palet bort med sin Trøie idet han bukkede sig over mig og med Fingeren viste sine Venner en Gjenstand paa Maleriet der intereserede dem at kunne gjenkende.