Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

29. aug. 1840

29de Løverdag
Vor Bryllupsdag og Afreise fra Hjemmet, vi forglemte ikke at erindre og omtale begge Deele, og hvad dermed stod i Forbindelse. Rose maatte tilstaae at dette Aar ikke var forløben paa den skrækkelig langsomme Maade som hun ved Afskeden fra Hjemmet havde forestilt sig. Denne alt for overdrevne Hængen ved det engang tilvante begynder nu ogsaa efterhaanden at tabe sig, og som en Følge deraf bliver Livet i Udlandet ogsaa behageligere, saavel for hende som for mig. Hun var den heele Dag i ypperligt Houmeur, og omenskjønt vi vel ingen Selskab havde, vare vi derfor begge saare tilfredse. Jeg begynte om Formiddagen at male lidt paa mit Maleri i Slotscapellet, om Eftermiddagen blev jeg i Regard af Dagen hjemme hos Rose, mod Aften gik vi at spadsere. Vi havde haft Tiid nok til at kige ind i Kjøbenhavn vis blot ikke Veien havde været for lang i denne Heede.

  1. Dvs. årsdagen for parrets afrejse, 29. august 1839.

  2. Cappella Palatina i Palermo.

Fakta

PDF
29. aug. 1840
Dagbog C, side 100

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Cappella Palatina i Palermo