Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
11. aug. 1840
11te Tirsdag
Imod Sædvane kom jeg temelig silde op og var da derover i slet Houmeur, da jeg tænkte mig at det meste af mit Formiddags-Arbeide derved var gaaet tabt; jeg fik imidlertid mere bestilt end jeg havde ventet. Jeg begynte nemlig at anlægge mit Malerie og haaber at blive færdig dermed i Morgen, da kan det have Tiid at tøre imedens jeg paa nogle Dage reiser med Frey og Landerer til Girgenti, vel ved jeg at dette ikke er Aarstiden, dog det gode Selskab lokker mig, og komer jeg ikke nu did gaar min heele Tuur paa Øen overstyr, thi det øvrige af Reisen har jeg desværre alt maattet opgive, da det bliver mig for kostbart, og heller ikke har jeg vel mere Tiid dertil naar jeg først vil ende mit Malerie i Capellet og siden endnu gjøre det jeg har foresat mig i Sorent. Om Eftermiddagen gik jeg med Rose hen at besøge Sprenger’s hvorpaa vi spadserede lidt i det deilige Maanskin ved Marinen; men det var for stille og varmt til at have nogen egentlig Nydelse deraf.
Cappella Palatina i Palermo.
Johannes Jakob Frey.
Albert Landerer.
Sprenger og madam Sprenger.