26. jun. 1837

De fornemeste Galerier maae endnu engang besøges og dermed gaar gjerne det meste af Formiddagen, idag var jeg i Charra; Violin Spilleren af Rafael og Titian’s skjønne Kiæreste ere Billeder man aldrig kan kjedes ved at see, ogsaa er en lille Albrecht Dürrer der, som meget behager mig ved sin simple Naturlighed. Den forestiller Sakrementet givet til Madonæ Moder døende. Om Aftenen havde Landsmændene og de tyske Venner foranstaltet en meget net Afskeed for mig i Osteriet paa Quatro Fontane, man var uhyre oprømte, og da vi om Natten gik hjem blev der endnu paa Piazza Barberina sungen, da de her i Rom endnu tilbageblevne Sangere alle vare tilstede. Jo mere jeg gjør og seer Tilberedelserne til min Reise, jo trangere bliver det mig om Hjertet.