Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

19. jul. 1837

Idag besaae jeg først Domkirken ret: Kapellet udmalet af Pintoreccio og Raphael er noget af det smukkeste og best konserverede jeg har set i Fresko; det forestiller Piccolominis, siden Pius den 2de Historie; som om det var malet igaar staar det der i sin fulde Glands. Ogsaa Kirkens med Mignaturer paa Pergament malede Messebøger ere eneste i sit Slags: Benedictiner Munkene have i Begyndelsen af det 1400 Aarhundrede udført disse smukke Arbeider. Ogsaa findes i Kirken de bekiente indlagte Gulve af Beccafume den største Kunstner behøver ikke at skamme sig ved at laane Navne til disse Arbeider, i Kirken findes ogsaa flere skjøne Brontzer, en siirlig i Marmor udført Prækestol etc: Accademiet i Siena er i Besiddelse af en skjøn Samling af ældre Malerier; hvad de gl: Sienesiske Malere angaar er den næsten Complet, jeg morede mig kosteligt ved at see disse Ting idag.

  1. Pinturicchio.

  2. Rafael.

  3. Pius II.

  4. Domenico Beccafumi.

Fakta

PDF
19. jul. 1837
Dagbog B, side 62 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º