Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

9. apr. 1841

9de Fredag.
Ganske ypperligt Veir. Om Morgenen havde Rose Besøg af Rinaldinis m. Familie som Værtinden kjender, og som kom idag som saa mange Andre af de italienske Fruentimer for at see det lille fremmede Barn. Rose var just ifærd med at klæde Barnet paa, og ethvert Stykke blev da mynstret og betraktet med den største Nysgjerrighed. Alle finde de nu Athalia at være un bel Pezzo di figlia og Moderens udtrygte Billede con carne bianca etc: Jeg gik om Formiddagen at spadsere, og var i St: Maria in Trastevere hvor jeg saae et Partie som jeg nok havde Lyst at male for den smukke Efect deri. Jeg gik siden til Udstillingen ved Populo, der i Aar vel i det heele ikke er saa god som ifior, men har dog ypperlige Billeder at opviise; saaledes en Madona med Barnet •28• af Canevari en Genueser, der efter min Meening har skilt sig ganske udmærket ved sit Emne; mig synes det kunne være Raphael værdigt, og hvad Udførelsen angaar, da er der for mig Intet tilbage at ønske, det er malet med en mageløs bred og dristig Pendsel og gjør en ypperlig Efect, da det tillige er godt tegnet. Englehovederne i de lyse Skyer ere herligt henkastede; det blev mig ordentligt underligt tilmode ved at see hvad Andre kan gjøre med saa megen Lethed og Ynde. Ogsaa en ung Tiggerpige med et lille Barn malet af Podesti behagede mig meget for den Lethed hvormed det var gjort, og saaledes ogsaa flere Landskaber og en Deel af Billedhuggerarbeiderne. [Overstreget: Om Eftermiddagen besøgte Rose og jeg Erdelins, jeg havde en la] Om Eftermid: maatte jeg blive hjemme da jeg blev syg, maaske fordi jeg havde gaaet formeget om Formiddagen i Solvarmen hvortil jeg endnu ikke ret er vandt, og som generer da man dog for Sikkerheds Skyld maae gaae med Overfrakke.

  1. Uidentificeret, jvf. Rinaldinis.

  2. Giovanni Battista Canevari.

  3. Rafael.

  4. Francesco Podesti.

  5. Dette besøg hos Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth fandt først sted den følgende dag. Rørbye må altså have skrevet dagbogsnotatet med nogle dages afstand.

Fakta

PDF
9. apr. 1841
Dagbog D, side 27-28

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35