22. okt. 1840

22de Torsdag.
Om Morgenen afreiste Hilkjær med de 5 Tyskere til Torre del Anunciata og jeg pilede til mit Arbeide da Veiret var yderst smilende, jeg fik ogsaa idag den bagerste lille Pergola malet, og gik derfor tilfreds hjem til Middag. Om Eftermiddagen spadseerede vi en lille Tuur og vare begge i godt Houmeur dog dette blev om Aftenen betydeligt nedstemt da jeg fik to Breve fra Hjemmet. I det ene fra Professor Møller sente han mig en Vexel for mit Malerie til Holten, og meget glædede det mig vel at man havde syntes godt om dette Malerie, dog lod han mig ogsaa vide at han endnu ikke havde solgt min græske Skomager hvorpaa man havde funden Priisen for høi, en Efterretning der langt fra ikke var mig behagelig, da jeg i Sommer har brugt saa mange Penge, og til Vinteren ogsaa vil komme til at bruge langt mere end sædvanligt; dog jeg er nu dog kommen saa hvit at jeg ikke fortvivler ved en saadan Efterretning, da jeg vel indseer at uden Tillid til Gud vil jeg med min svage Beregning dog komme tilkort; jeg arbeider og gjør af beste Evne hvad jeg kan, og haaber da ogsaa at Gud ikke vil slaae Haanden af mig. I et Brev fra Julie melder hun os sit snart forestaaende Bryllup og andet mere ret glædeligt; men omtaler ogsaa Ferdinant’s fortvivlede Stilling, han vil sandsynligviis tabe sin Bestalling som Procurator, og maae altsaa have gjort sig skyldig i en bevislig Skurkestreg, Noget hvorved han sætter en Plet paa vor heele Familie. En saadan Efterretning var vel skikket til at betage saavel Rose som mig alt godt Lune, og vi gik derfor begge ret bedrøvede til Sengs.