31. okt. 1840

31te Løverdag.
Chirokkoen og Stormen vedvarede endnu idag, jeg gik vel til Klosteret men maatte holde tidligt op med mit Arbeide, da Blæsten fleregange truede med at kaste Alt mit Tøi om, Maleriet blev derfor heller ikke frie for en heel Deel Støv. Rose havde imidlertiid idag været beskjæftiget med at stryge, og jeg fant hende derfor heelt træt da jeg kom hjem, dog hendes Helbred er hidindtil Gud skee Lov god. Hun saavel som jeg længes nu ret inderlig efter at kunne forlade Sorrent, og om Gud vil kan det ogsaa skee om 3 a 4 Dage saa lang Tiid er mig endnu fornøden til mit Arbeide. Det øvrige af Dage[n] forgik roligt hjemme, og selv her i denne Ensomhed føle vi intet Saun eller Higen efter Selskab, vi vende os mere og mere til at være os selv nok; det er det Punkt hvortil jeg ogsaa altiid stræber.