13. jan. 1841

13de Onsdag.
Skulde jeg hver Morgen bemærke hvorledes Natten var løben af, da blev det bestandig ved blot at skrive slet, dog denne var desværre en af de ualmindelig slemme, da den lille Skrighals næsten slet ikke lod os have nogen Roe, dog var dette paa ingen Maade Følge af Sygdom, hun har blot Luner, og derefter maae vi rette os, hvad enten vi vil eller ikke; jeg kan da blot bande, dog dermed bliver det just ikke bedre. Mit Arbeide gik idag bedre fra Haanden end igaar, med Pergolaen paa Logen fra Procida synes jeg at blive heldigere end paa Maleriet fra Sorrent, som jeg vist vil komme til at retucere i. Om Eftermiddagen var jeg paa Piazza Navona; jeg saa paa Veien at et Liig (en gl Kone) blev afhentet og baaren bort af Sacconi, jeg stilte mig ved Døren for at see det blive lagt paa Baaren, hvilket jeg ikke før havde været Vidne til. Oprørende er den Maade man her bruger, at slæbe den døde ned af Trapperne i de Klæder hvori de ligger uden nogen Kiste, paa Gaden lægges Liiget først paa Baaren, og bedækkes med et Liigklæde, dette idag blev baaren ubedækket bort. Hun var formodentlig en af de saakalte Monaca di casa thi hun var iført en graae Lærrets Kittel som Sacconi’s og laae med et Krucifix i de foldede Hænder, paa Hovedet havde hun en simpel Kappe hvorfra et langt Slør falt ud til begge Sider af Baaren. Smerteligt maae det være for Familien at see deres afdøde Kjære saaledes slæbes bort af Fremmede.