18. feb. 1841

18de Torsdag. Giovedie grasso.
Om Formiddagen malede jeg; men om Eftermiddagen var jeg i Corsoen, der idag om muligt var muntrere end igaar, da Veiret var udmærket smukt og milt; naar •14• man imidlertiid ikke er masqueret, og tager Deel i Lystighederne, har man, som blot Tilskuer, kun den halve Fornøielse; for Rommerne, der have mange Bekjente er det noget ganske andet. Om Aftenen var Rose og jeg paa Festino i Theater Argentina, vi traf der mange af Landsmændene, Bruuns Familie havde en Loge hvori Damerne udhvilede dem, naar de vare kjede af at spadsere omkring. Iøvrigt var Selskabet i Aften ikke saa udsøgt som det vil blive imorgen Nat i Theater Fordinone (Apollo) men for at gaae der maatte man blive oppe til Midnat; thi da det er Fastedag begynder først Lystighederne, naar Løverdag tager sin Begyndelse. Jeg saae i Aften paa Festinoen det deiligste Fruentimer jeg i mit Liv har seet, det skal være sagde man en Madam Ratie en italiensk Malers Kone. Ikke allene Formen men Farven, Udtrykket i Ansigtet kort alt syntes mig fulkomment. Kl 10½ forlode vi Festinoe da vor Værtinde sad oppe hjemme med den Lille, hvem Rose næsten have haft Samvitigheds Skrupler ved at forlade i disse faae Tiimer.