Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
6. nov. 1835
En Dag som om Sommeren hjemme, jeg sad næsten heele Dagen ude og tegnede og malede. Jeg kjender ingen Landstad, der har en saadan Beliggenhed, som Athen, om Aftenen nyder man især alt dette naaer man bestiger enten Areopagus, eller Philopapos Høien, man seer derifra paa den ene Siide ud i den deilige Slette og paa den anden ud mod Piræus; man har Alt hvad Skjønt er. Idet Solen er gaaet ned maae man dog helst søge hjem, thi da infinder den kolde Luft sig, og jeg har ikke Lyst til at komme til at see ud som Febergjæsterne her.
Fakta
PDF6. nov. 1835
Dagbog B, side 95 recto
Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º
Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 367
Dvs. på maleriet Parti med Theseustemplet.