27. aug. 1830

Den 27 August
Mine Forventninger om Østen lader til at gaae i Opfyldelse, og jeg befinder mig her paa det bedste siden at jeg har logeret hos Bønder. I Formiddag indfandt hans Broder Gulog sig med Mælk hvorover jeg ret blev fornøiet som et Barn, da jeg allerede i saa lang Tid havde maattet undvære den, han tilbød sig ogsaa at komme •84 verso• med mere en af Dagene og vilde han da bringe Flødegrød for at jeg kunde see om den skulde behage mig. Kort sagt jeg kunde her forlange hvad jeg vilde og jeg var vis paa at det blev opfyldt naar der var nogen Rimelighed deri. – Jeg foretog mig i Aften en liden Spadseeretour op af Dalen for om mulig at fordrive den Kulde jeg den heele Dag havde føldt, og omendskjøndt jeg ikke befandt mig vel, kunde jeg dog ikke bare mig for at lee naar jeg møtte nogen af Dalens Beboere som, naar de saa mig [overstreget: stode] |gloede| som forsteenede eller naar [de] arbeidede da pludselig holt inde for ret at fæste deres Opmærksomhed paa mig som Fremmed. Der hører endnu noget til at vænde disse Bjergboere til Synet af Fremmede som de endnu efter at alt saa mange ere rejse herigjennem betragte med Forundring, og [overstreget: min] Østen Hansen fortalte mig at det er ikke saa længe siden at en Reisende bestandig blev kaldt en Fant eller naar det var et Fruenzimer, var det efter deres Maade at udtrykke sig bestandig en Fante der var ude at reise; nu begynde de imidlertid at kalde dem Reisende og opføre sig stedse artige og tjenstvillige imod dem. Dalens Beboere er overhovedet godmodige ærlige, saa at et •85 recto• Tyverie her næsten er uhørt, overalt ser man ogsaa aabne Huuse og Gjemmer uden at det endog kan falde Ejeren ind at frygte for nogen Ulempe; dette skal dog ikke være Tilfældet i alle Norges Dale men paa fleere Steder hører man at det modsatte skal være Tilfælde; dog er det næsten altid i de Bygder der ligge i Nærheden af Byerne, |hvor| der [overstreget: bevirke] |spores| denne deres Sæders Fordærvelse.