11. nov. 1839

11te Mandag
Om Morgenen Kl 5 reed jeg med Massino Poccibelli, Sønnen af vore Værtsfolk ud i Campagnen hvor vi tilbragte heele Formiddagen med Fuglefangst, hvilket han driver med stærk Passion, og hvorved han betjener sig af Net. Jeg kjente ikke tidligere denne Maade at fange paa, og det morede mig derfor at gjøre ham Selskab, dog vil dette i Fremtiden ikke blive Tilfælde da det hører til den Slags af Fornøielser hvoraf man har nok med en gang. Da man heele Tiiden maae ligge stille paa Jorden og vente paa Fuglene imedens Jægeren i Piben efterligner deres Sang, har man ikke den Afvexling som naar man gaar paa Jagt med Gevær. Om Aftenen var Rose og jeg hos Erdelins, jeg havde imidlertiid kun liden Glæde af dette Selskab, da jeg befant mig helt uvel, og næsten den heele Tiid maatte ligge paa Erdelins Seng, imedens de Andre spiiste Kartofler og drak Viin.