29. nov. 1840

29de Søndag.
Efter Rose’s Ønske lod vi idag en Doctor kalde, der fant det nødvendig at aarelade hende, og dette gjorde ogsaa tilsyneladende en god Virkning og hun følte sig meget lettet og stærkere. Ogsaa han forsikrede et godt Udfald naar hun blot vilde have Tolmodighed. Mig var iøvrigt Doctorbesøget ubehageligt, og havde det ikke været hendes og de Øvriges Vilie have jeg vist [overstreget: ikke gjort det] |ikke ladet ham kalde| paa egen Haand, da jeg finder noget Anstødeligt i at Mænd [overstreget: under] give sig af med Damer, uden det skulle være Tilfælde, at et ulykkeligt Tilfælde fordrede dette, hvilket her dog ikke skal være Tilfældet. Da imidlertiid hendes Lidelser vare saalænge begynte jeg selv at fatte nogen Mistanke. Smerterne tiltoge mere og mere men fremskynt ikke Fødselen. Mod Middag hentede jeg Mad: Erdelin som blev Rose til megen Trøst. Rose var afvexlende i Sengen og oppe undertiden med uhyre Smerter, til andre Tiider igjen rolig, saaledes forløb den sørgelige Dag og Natten blev end værre da Alle vare stærkt udvaagede. De to Gjorde Mødre (Mamana) der vare her vare ved flere Nætters Nattevaagen saa medtagne af Søvn at de formelig sov ind paa Stolen ved Siden af Sengen imellem hvert Anfald Rose fik.