8. apr. 1840

8de Onsdag
Jeg begav mig om Morgenen raskt til mit Arbeide, Weller og Busse kom imidlertiid snart og forstyrrede mig noget, dog langt •56• andet fik jeg snart at tænke paa, da der kom Bud for at melde os at Erdelin’s lille Søn i dette Øjeblik var Død. Rose og jeg begave os da strax did, og søgte saa godt som muligt at trøste Forældrene. Kun om Middagen gik vi et Par Tiimers Tiid hjem, det øvrige af Dagen tilbragte vi der. Ogsaa Wellers vare hos dem, saa at den bedrøvede Moder ikke manglede den Deeltagelse i Ulykken hvortil hun saa høilig trængte. Jeg maatte paatage mig den ubehagelige Comision at søge at blive underrettet om den engelske Doctor Carlyel, som Schiultz saa meget havde recomanderet, var ankommen, og for at faae dette at viide gik jeg til den preusiske Prinds’s Secretair, til all Uheld traf det sig at han var en af Hartmann’s Venner. Og til H kan E’s ikke mere have Tillid, da han alt for tydeligt har lagt sin Ligegyldighed for Dagen; da nu ogsaa Mad: E vedbliver at være syg, troede E endelig at det var hans Pligt at søge en anden. Efter at jeg om Eftermid: havde spadseret en lille Tuur med Erdelin og Weller gik jeg at tegne og afhentede da Rose, der imidlertiid havde faaet Madam E til at gaae til Sengs, og saaledes søge Lindring ved Søvnen.