Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

2. nov. 1839

2den Løverdag.
Om Formiddagen besørgede jeg Et og Andet for saa snart som muligt nu at komme til at arbeide. Mod Aften gik jeg med Rose ned i Via Giulia hvor vi i la morte saae de Dødes Capel og Udstillingen af Tablauet med Voxfigurer, der iaar forestillede den 10de Plage i Egypten da Pharao’s Søn døde. Sammenstimlingen af Folk var stor for at see denne Herlighed; ogsaa Kirken var smukt oplyst og decoreret. I et Sidecapel saae man en Siæls Himmelfart, meget smukt arrangeret, og omgiven med Glorier af Lys, vi saae desværre ikke disse antænte, da vi foretrak at gjøre en lille Tuur omkring i Byen, hvorfra vi gik til Erdelins hvor Rose havde bestemt sig til at blive, imedens jeg gik at besøge Tyskerne, der om Aftenen kommer sammen i Leoncino paa Piazza Barbarina; men dette Arrangement gik overstyr da jeg ikke befant mig vel nok til at gaae derhen; men foretrak at gaae hjem.

  1. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

Fakta

PDF
2. nov. 1839
Dagbog C, side 20

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33