8. jun. 1840

8de Mandag
Her var Festen Madonna del Arco, jeg kjørte ene derud da Rose endnu ikke var vel, og altsaa fant det rigtigst ikke paa nye at udsætte sig for Heeden og den stærke Støv paa Veien. Fleischer var heller ikke vel, og Normanden fant nu at det var for stærk at kjøre derud saa tidligt paa Morgenen, som jeg kom for at vaagne ham, han havde troet at ved Middagstiid var det endnu betiimeligt nok. Jeg tog mig altsaa en Plads i en lille Vogn og kjørte derud i en stærk Støv og Heede. Utallige vare de udpyntede Folk og Vogne vi møtte paa Veien, og ankommen til Stedet var Folkemængden uhyre; mest imidlertid af den lavere Folkeklasse, der synes at føle dem saare lykkelige. Jeg vandrede i nogen Tid ene omkring og betraktede de forskjellige lystige Gjenstande, endelig traf jeg Hansen Sonne og Kjøbke med hvem jeg fremdeles gjorde Selskab. Ved Middagstid kjørte vi tilbage til Neapel. Jeg fant Rose bedre hun havde tilbragt heele Formiddagen nede hos Ferraris og spiist der til Middag, jeg klæte mig om gik da at spiise og ud paa Eftermiddagen gik vi med Ferrari ud ad Carmini for at see Folk komme tilbage fra Festen. Menneske Massen var her ogsaa uhyre. Rose fik imidlertiid en Idee om hvorledes Brug er at udpynte sig ved denne Fest; en stor Mængde smykkede Vogne, Ryttere og Fodgjængere saae vi saaledes passere med deres Fahner, Spande, Fjedre, Halsbaand af Kastanier og Nødder |etc:|, og Lystigheden var saare stor. Om Aftenen besøgte Fleischer, Mohr, Sonne Hansen og Kjøbke os, S reiser i morgen tilbage til Rom, og tiltræder da strax derpaa hans Reise til Danmark, hvor det dog vist vil gaae ham som alle de andre Kunstnere der vende hjem efter at have levet længe i Udlandet, han vil kjede sig og føle sig forladt.