Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

4. jun. 1840

4de Torsdag.
Jeg besøgte i Morgenstunden Her Moer i Hotel de Comerce, og Doctor Geltzer her i Huuset, han forlader os idag, og flytter til St: Lucia hvor Luften skal være bedre for hans Sundhed. Det meste af Formiddagen gik for Rose og mig hen med at arrangere vore Kufferter, som vi vil lade her tilbage, og blot medtage det fornødne Tøi til Capri hvorhen vi nu have isinde at tage isteden for at gaae til Amalfi, som jeg tidligere havde bestemt. Jeg frygtede nemlig at dette var for langt borte, og at Ferraris Bud om naar Dampskibet afgik til Sicilien, let kunne forfeile at indtræffe saa betimeligt at vi havde Tiid til at komme her tilbage i rette Tiid. Vi maae imidlertiid endnu tilbringe heele denne Dag, maaske ogsaa noget af den i Morgen her, da Baaden fra Capri ikke er kommen over. Om Eftermid: da vi just ville gaae ud bragte Ferrari 2 Breve hvoraf det til mig fra Holm et andet til Rose fra Pauline foraarsagede hende stor Glæde, da Alt hjemme stod godt ved det gamle. Vi spadserede mod Aften i Kjølingen op til Largo delle Pigne, og da vi vare komne hjem aflagde Her Moer os et noget for langt Besøg, saavel Rose som jeg bleve tilsist næsten ganske syge af at conversere ham, da det gik saa silde hen, og vi begge vare søvnige og trætte.

  1. Uidentificeret, jvf. Mohr.

  2. Heinrich Gelzer.

  3. Francesco Ferrari.

  4. Christian Frederik Holm.

  5. Pauline Lautrup, f. Schiøtt.

Fakta

PDF
4. jun. 1840
Dagbog C, side 73

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33