27. feb. 1840

27de Torsdag.
Det var idag Catolikernes Giovedie grasso, Kjernen af Carnevalsdagene, og derfor mere end almindelig Spectakel, Skade kun for Maskerne at Veiret ikke var saa heldigt; thi foruden Kulden var Himlen ogsaa idag heelt overtrukken med mørke Skyer, og Alt havde •46• derved et trist Anstrøg. Rose gik om Eftermiddagen med vor Værtinde til nogle af hendes Bekjente i Corsoen hvor de havde Pladse i et Vindue, og saaledes med mere Rolighed kunne betrakte den heele Sværm. Jeg var imidlertiid hjemme, og langt fra vel, neppe var det at jeg følte mig stærk nok til mod Aften at gaae ned at hente Rose. Ved Væddeløbet kom i Aften flere Mennesker tilskade, da 3 af Hestene for tidligt havde sprungen over Snoren, da disse vare løbne, troede Folk at der ikke kom fleere, og gik da ubesindig som altiid ind i Gaden hvor mange ikke tidsnok kunne komme bort fra, da Raabet at der kom fleere Heste, lød. Om Aftenen havde vi bestemt at gaae i Festino; men min Upasselighed forbød mig dette.