Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
28. apr. 1841
28de Onsdag.
Idag har jeg igjen arbeidet noget om Formiddagen, om Eftermiddagen var jeg at besøge Hages, hvor jeg havde været inviteret til Middag; men maattet refucere. I Formiddag vaxinerede Prof: Massimi 2 andre Børn hvortil Vaxinen blev tagen af Athalia; hun begynder nu at blive stærkt urolig om Aftenen og Natten men er iøvrigt frisk.
Alfred Hage og Frederikke Wilhelmine Hage, f. Faber.
Uidentificeret, jvf. Massimi.