Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
21. apr. 1841
21de Onsdag.
Besøgt Wittmer og tegnet det øvrige af Formiddagen. Rose bragte idag, ledsaget af Værtinden Athalia hen til Advocat Ritschi hvor Barnet blev vaxineret af Professor Massimi. Alt løb meget heldigt af, og ikke lidet glædede det Rose, at Athalia var det største og smukkeste af de Børn af hendes Alder hun saae der. Ligesaa stor Stolthed som Rose har deraf har Signora Madelina tilvisse, thi hun er til alle Tiider reede til at fremvisse Barnet, dets Klæder etc: og fortælle vidt og bredt om hvilket svagt Barn det var, og hvad det nu er bleven til ved god Pleie fra Alles Siide her i Huuset.
Johann Michael Wittmer.
Meccelina Pocobelli.
Uidentificeret, jvf. Ricci.
Uidentificeret, jvf. Massimi.