Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

19. jul. 1840

19de Søndag
Atter i Nat ikke sovet synderligt, og den lille Søvn man ud ad Morgenen faar er langt fra ikke tilstrækkelig til at staae imod med her, og man befinder sig da, blot deraf ilde om Morgenen. Lidet blev jeg imidlertid opmuntret derved at vi idag kom ind i vore Værelser ud til Toledoen hvor vi vil faae det langt muntrere og meget kjøligere. Om Middagen spiiste vi hos Hennequin’s i Selskab med de gamle Mittelhauser’s. Alt var der saare net, og man seer strax at Huuset er indrettet paa en langt elegantere, og ordentligere Fod end hos den gode Madam Sprenger. Efter Bordet gik vi ned at see Prinds Buttera’s smukke; men ganske gameldags meublerede Værelser i Paladset. Siældent er det at see en saadan Suitte af Sale hvori Alt saavel er conserveret i den Stiil, som da det fra nyt blev indrettet; Alt vidner ogsaa om uhyre Rigdom.

  1. Uidentificeret, jvf. Hennequin og fru Hennequin, f. Mittelheuser.

  2. Uidentificeret, jvf. Mittelheuser.

  3. Madam Sprenger.

  4. Georg Wilding.

Fakta

PDF
19. jul. 1840
Dagbog C, side 88

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33