Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

9. sep. 1839

[i margin: 9de] vi kom gjennem Merseburg, Weisenfels, Gera og Schleiz tildeels om Natten saa at vi først ud paa Morgenen kunne nyde noget af de smukke Udsigter, Landet begynder nemlig nu at blive mere couperet idet man nærmer sig Fichtelbjærgenen. Til Stadt am Hof ankom vi om Morgenen Kl 9½. 19 Miile er det fra Halle; jeg maatte igjen •4• næsten holde mig inde det meste af Dagen, og først udpaa Aftenen kunne vi gjøre en lille Tuur omkring i den venlige Bye. Blant vort Reiseselskab fra Halle maae jeg især bemærke Professor Meier med hans Kone, ved at see denne Mand kom jeg uvilkaarligt til at tænke paa Assessor Collet, den smukke Kone var den afdøde Skuespillerinde Mad: Andersens udtrykte Billede. – Vi bleve Natten over i Hof da jeg ikke nænede strax at kjøre viidere, da mine Smerter uafladelig mindede mig om den Tilstand hvori jeg befant mig. Ogsaa Rose havde ved Kjørdselen i Nat faaet en lille Skavank paa det ene Been, dog efter Brugen af noget Obodeldei[?] forsvant dette saa temmelig i Løbet af Dagen, hendes Frygt for Sengene i Hotellet var her den samme som paa de Steder vi tidligere havde overnattet, længe vil det vist vare inden hun er istand til at bekjæmpe dette, der som en Følge af hendes Vane til bestandig at være i det kjære Hjem nu synes hende ganske at være i sin Orden.

  1. Weissenfels.

  2. Rørbye mener tydeligvis Hof og ikke den noget sydligere liggende Stadtamhof.

  3. Uidentificeret, jvf. Meyer.

  4. Uidentificeret, men muligvis identisk med den madam Meyer, som Rose havde truffet i Hamburg otte dage forinden.

  5. Peter Collett.

  6. Det er uvist, hvem Rørbye hentyder til. Der kan muligvis være tale om den populære skuespillerinde Birgitte Elisabeth Andersen, f. Olsen (1791-1875), der i maj 1838 havde trukket sig tilbage fra teaterlivet. Rørbye må dog i så fald have været misinformeret om hendes død.

Fakta

PDF
9. sep. 1839
Dagbog C, side 3-4

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33