Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
17. jun. 1840
17de Onsdag
Idag gik Arbeidet bedre, men kun saare Lidet bliver gjort naar man ret vil søge at imitere Naturen, hvilket jeg ved dette Studie ret gjør af Lyst. Om Eftermid: arbeidede jeg paa det andet Studie, men her er Lysten ikke saa synderlig, var det ikke for Skam Skyld, smed jeg det bort for blot at være frie for at see derpaa. Rose, som ogsaa idag gjorde mig Selskab, synes godt derom, og derfor bliver jeg ved. Jeg saae idag en herværende fransk Landskabs Maler Pier Thuillier Studier, og jeg maae tilstaae hans Arbeider behagede mig meget og gjorde mig ganske modløs. Hans Tegninger ere ganske fortryllende, og i hans Sager efter Naturen er stor Sandhed. Ogsaa hans Elev en neapolitansk Tysker Johann Großgasteiger, har meget Talent, det er imidlertiid endnu ikke ret udviklet; men hos en saadan Mester vil der nok blive noget af ham. Thuillier’s Datter tegner ogsaa net. Et Studie han i disse Dage har gjort paa Stedet i den blaae Grotte er det mest frapperende Billede jeg af denne Gjenstand har seet.
Loggia på Capri.
Motiv fra Capri. Paganis masseria.
Pierre Thuillier.
Johann Großgasteiger.
Antagelig den elleveårige Louise Thuillier.