Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
26. sep. 1837
Dette erfarede jeg endmere idag ved at see hans Studier, der vare opfattede med siælden Aand, og saare skjønne i Tegningen; ved at see saadanne Sager skjønner man først ret hvor høit Grækenland staar over Italien hvad det gratiøse i Bjerglinierne og Formen betræffer. Jeg var om Middagen inviteret til Simonsen’s der har et meget net Huus, dog sporer man i deres alt for overdrevne Høflighed nogen Mangel paa Dannelse, der generede mig; hellere seer jeg mig behandlet som hos Storck og Gurlitt en Camerat og med Godhed: jeg forlod derfor Simondsen’s, saa snart jeg kunne og tyede om Aftenen til Storck’s hvor jeg traf mine Venner. Heelt nødig sagde jeg disse Familier Farvel.
Dvs. Carl Rottmann, jvf, foregående dags notat.
Niels Simonsen og Anne Marie Simonsen, f. Petersen.
Frederik Ludvig Storch.
Louis Gurlitt.
Frederik Ludvig Storch og Giertrudmine Claudine Storch, f. Kamp.