18. mar. 1841

18de Torsdag.
Jeg tror at jeg aldrig bliver færdig med det lille Malerie fra Procida saa forkert gaar det; og Alt dette kan jeg tilskrive den Uroe hvori jeg bestandig befinder mig; et Liv som det jeg i Vinter her fører, ville i Længden bringe mig til at gjøre stor Tilbagegang i min Kunst, jeg føler alt des- •22• værre at jeg ikke har den Lethed i at arbeide som tidligere. Naar jeg igjen faar roligere Dage haaber jeg jeg igjen vil kunne formaae at gjøre det saa godt som tidligere, nu er jeg næsten mere Tjener end Maler. Da jeg havde malet den heele Dag fant jeg om Aftenen at det var best at udslette hvad jeg havde gjort, og saaledes gik jeg høist misfornøiet bort fra Studiet, da jeg ikke mere kunne see at fordærve noget. Det var i Aften la vigilia di St: Giuseppe, jeg gik for at see paa Frittarol Boutiquerne paa Gaderne det opmuntrede mig noget; thi ellers var jeg vist kommen hjem i høist slet Lune.