Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

31. aug. 1837

Mine 3 tyske Venner afreiste i Morges til Mynchen tillige med Her Mosfelt fra Norge, i det siste Øjeblik erfarede jeg at denne var en Landsmand ved hvem jeg kunne lade bringe mine Hilsener, da han længe før jeg vil komme til Kjøbenhavn. Jeg besaae endnu engang Brontze Statuerne ved Maximilians Grav, og de i et Capel værende mindre Brontze Figurer, der dog mere kan betragtes som Skidser ved Siiden af hiine saa overordentligt udførte. Marmorbasrelieferne paa Siiden af Keiserens Grav, der alle forestille hans Bedrifter i Krig og Fred, ere udførte med mageløs Flid; men ganske componerede som Malerier. Inspruk har ogsaa et Museeum af Malerier og andre Kunst og Natur Sager. Man viiser Andreas Hofers Sværd og Klædnings Stykker, hans [overstreget: Skrift] egenhændige Breve etc: Jeg afreiste om Eftermiddagen. En Her Professor Leander Knopfen fra Wiin og en ung Tyroler vare mit Selskab, vi havde truffen uheldigt ved at faae 2 Fruentimer med et skrigende Barn til Reiseselskab. Natten bleve vi over i Strass. I denne Bjergegn høre Sangerne der var i Kjøbenhavn hjemme.

  1. Dvs. Gustav Jäger, Augustin Palme samt antagelig Rudolf Müller.

  2. Uidentificeret, jvf. Motzfeldt.

  3. Maximilian I.

  4. Innsbruck.

  5. Andreas Hofer.

  6. Leander Knöpfer.

Fakta

PDF
31. aug. 1837
Dagbog B, side 74 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º