Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

29. jul. 1840

29de Onsdag
Igjen en hæslig Nat, saavel Rose som jeg maatte fleregange om Natten op af Sengen, for at tilbringe nogen Tiid sovende paa Sofaen i det andet Værelse hvor det er noget kjøligere, ogsaa er man der mindre plaget af Myg. Saasnart det grydede af Dag klæte jeg mig som sædvanligt paa, og gik ud til Korset, hvor jeg blev færdigt med mit Studie, omenskjønt Vinden rasede idag lige saa stærkt som igaar, og fylte heele mit Malerie med Smuds. Da jeg kom hjem modtoge vi et Besøg af Mad: Hennequin. Som Noget der bringer til at minde om det kjære Hjem maae jeg ikke undlade at bemærke at vor Vært idag overraskede os med Bigne, der ganske vare som vore Sneeboller, og Rose lode dem sig da smage fortræffeligt, om ikke fordi de virkelig vare exelente, saa dog fordi det ganske var en hjemlig Ret.

  1. Landevej ved Palermo.

  2. Uidentificeret, jvf. fru Hennequin, f. Mittelheuser.

  3. Uidentificeret, jvf. Tomacelli.

Fakta

PDF
29. jul. 1840
Dagbog C, side 91

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Landevej ved Palermo