Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

12. nov. 1837

Jeg besøgte idag Theatermaler Gropius’s Kunstsamling og Dioramaer hvor 3 Billeder vare at see, nemlig: det Indre af en tyrkisk Gaard, Vesuv og Golfen ved Neapel, Udbruddet 1828 er valgt og endelig det tredie Malerie forestilte en aaben Halle i Deien af Algier’s Palads hvor man har en frie Udsigt over Byen og Havet. Malerierne behagede mig i det heele taget meget, dog ere maaske de man i Paris seer af Daguere end mere skuffende. Jeg besøgte siden Mekanikus Freund og saa da ogsaa siden den store og smukke Konsert-Sal i Skuespilhuuset af Schinkel.

  1. Karl Wilhelm Gropius.

  2. Louis-Jacques-Mandé Daguerre.

  3. Julius Conrad Freund.

  4. Karl Friedrich Schinkel.

Fakta

PDF
12. nov. 1837
Dagbog B, side 96 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º