6. apr. 1837

Idag gik endelig den omtalte Tuur til Cervara for sig, og indtil Eftermiddagen begunstigedes vi af det herligste Veir; men ud paa Eftermiddagen kom vores gamle Plager Regnen igjen saa at de fleste af Selskabet bleve vaade inden de kom hjem. Iøvrigt var den heele Tuur meget brillant i Aar ved den Mængde forskjellige Dragter af Alle Lande. Jeg var iført min græske som fant overordentlig Bifald for sin Elegants. Jeg tror neppe at andre end Kunstnere ville være istand til at arangere og udføre et Lystpartie som dette paa en saa original Maade. Oraklet var i Aar for langtrukken ved Fried’s Lyst til at skrive meget; men hvad der især var malerisk, var de forskjellige Leire og Borde inde i Huulerne saavel som de Ridendes Tog paa Veien, den Mængde forskjellige Faner og Couleurer gav det Heele i Solskinnet et høist pompøs Udseende. Turneringen og de Olympiske Lege bleve i Aar meget forstyrrede ved det slette Veir som begynte, imidlertiid fik dog Ridderne Leilighed til at bryde en Kanne, og en Don Quicotte falt meget net af Eslet, idet han meget vel blev truffen af sin Modstander; Kapridningen var udmærket smuk at see, derved udmærkede sig især Generalen for Rytteriet tilhest Pretzel og en i rusisk Kostume, de Karle syntes som voxede til Hestene; dog især morede jeg mig dog over Rytteriets Fanefører, den lille Pukkelryggede Tyrmer han havde klæt sig ildrød fra Top til Taae, paa Hovedet var ogsaa Hjelmen Rød og ligesaa de tre Heste Haler og Halvmaanen han førte. Bønderne derude der saae ham, sagde forundrede, om hans Figur, vedete comme a fatta bene quel soppo, pare proprio naturale. Fyren var umaadelig indtagen i sig selv.