21. jun. 1830

Den 21de Juni.
En meget urolig Dag i Thisted, allerede fra den tidlige Morgenstund saae man •24 recto• Folk fra Landet at strømme til Byen for at see Kongens Ankomst, og hvad der i denne Anledning var foranstaltet, jeg for min Part havde nok med at arangere Oncels Port med Grønt og Krandse for at gjøre det en Smule festligt; Huuset var for Resten alt i stor Virksomhed da der foruden Kongen endnu skulde inlogeres Major Abrahamson og en Deel Tjenere. Imod Middag forlod Byens Embedsmænd og det ridende Corps Byen for at modtage Kongen 2 Miile fra Byen, da imidlertid Borgervæbningen der idag virkelig havde faaet et meget anstændigt Udseende trak op og besatte Posterne, Kl omtrent 6 forkyndte Klokkernes Ringen at Kongen nærmede sig hvorpaa alle fra Omegnen samlede Præster og de tilbageblevne Embedsmænd og Honoratiores af Byen samlede sig i og uden for Oncels Port for at complimentere ham. Under Kanonade og disharmonisk Musikque steg han tillige med Prindsen ud af Vognen og førte Tante, der tillige med os andre stod i Porten, ind i Stuen, hvorpaa han, efter nogle enkelte Forespørgsler, gik ind i de til ham bestemte Værelser. Efter at have taget alt i Byen i Øjesyn gik han til Sengs; vi andre derimod besaae Byens Ilumination og Carock’s iluminerede Hauge, hvor Janischarmusikken igien døvede vore Øren. Nogle Begfakler som Emil havde bragt med sig fra Aalborg •24 verso• gjorde uden for hans Huus en prægtig Parrade for Thyboerne der før ikke havde seet noget saadant. – Jeg har idag Formidag ogsaa gjort Bekjendtskab med de øvrige Familier [overstreget: so] i Byen som jeg endnu ikke kjendte og saaledes faaet et total Begreeb om Thisted, der i det Heele staar over det jeg havde, før jeg kom hertil. – Der udbrete sig strax efter Kongens Ankomst et Rygte, der siden stadfæstedes, og som opvagte stor Uvillie, nemlig: at Major Abrahamson havde paa Veien ved et Skiftested hvor det ikke syntes ham at gaae geschvint nok paa en oprørende Maade trukket blank og saaret en Bonde idet han ved et Hug splittede hans Kiole i Ryggen og afhuggede [overstreget: paa] ved et andet Hug Tommelfingeren paa een |anden| der ikke havde det Held at have noget der kunde afbøde Hugget. Den arme Mand maatte tie stille da man havde formeent ham Adgang til Kongen der vist ikke ville have billiget en saa skammelig Adfærd.