24. jul. 1841

24de Løverdag.
Om Morgenen afreiste vi fra Hambourg i en øsende Regn, mit Haab igaar om godt Veir blev altsaa skuffet og ligesaa gik det med hensyn til vor Vogn, som Eieren havde lovet mig skulle blive den beste han eiede, og som han ogsaa havde viist mig. Idag bragte Kusken imidlertiid enanden og som man kan tænke sig høist maadelig og haard. At opholde os her længere var dog ikke stemmende med vor Interesse, og vi maatte altsaa tage tiltakke med den der var kommen. Regningen som jeg betalte i Hotelet var langtfra billig, der var for mig altsaa ikke vundet andet ved Opholdet der end det, at jeg havde haft det bequemere ved Indkjøbet af vore Sager idet Hotelet omtrent ligger i Centrumet af Byen og de fleste Boutiquer da deromkring. Accorten om Vognen var gjort at kjøre den nye Vei heelt igjenem over Oldesloe, Kusken narrede os imidlertiid og førte os over halvveien til Oldesloe af en Vei, slet i høieste Grad, jeg sad heele Tiiden i den største Frygt for at vælte, ved et saadant Tilfælde ville Athalia vist være kommen galt derfra. Hvorlidet hører der ikke til at brække et saa lille Væsens Been, ja maaske saagar ganske at dræbe det. Glad var jeg altsaa da jeg naaede den gode Vei. Kuskens Bedragerie medførte imidlertiid dog nogen Gavn for os; vi kom ind i det danske Gebeet ved Toldstedet i Helbrock og slap der ganske for at vissiteres; jeg angav min Eske med de skaarne Sager, som blev plombert og jeg deponerede derfor 2 Sp: som jeg i Aften vil faae igjen ved Grænsen af det Lübecske. Ved Toldstedet traf jeg en Broder til Frue Borring, der der var ansat ved det nye Gendarmerie, en Indretning der formodentligt vil drage |bevirke at| det gamle afskylige Stokkepoliti ogsaa med Tiiden afskaffes, idet man dog vil komme til at indsee Gendarmeriets store Fortrin. Som noget Nyt der ogsaa er indført her siden jeg forlod Danmark er Toldvæsenets Uniformering, ogsaa dette hører unægteligt til Forbedringerne i Statet. I Værtshuuset hvor vi om Middagen vare, bleve vi Vidne til Bryllups Stads, man dansede over vore Hoveder saa man skulde troe Loftet maatte styrte ned. Ved Ankomsten til Oldesloe opfriskede jeg nogle af mine Ungdomserindringer, Værten der er nemlig en Broder til den Widemann der giftede en af Comandeur Søllings Døttre, de leve nu her i Nærheden hvor han er ansat; saavel Rose som jeg sente vore Hilsener til dem. Ifra Oldesloe havde vi heele Veien til Lübeck ypperlig Chøren, vi ankom til L: omtrent Kl 6 og toge ind i Hotel zum fünf Türme hvor jeg tidligere havde været og da funden mig tilfreds. Ved Indgangen af det danske Gebeet fik jeg or- •93• dentlig mine 2 Sp: tilbagebetalt, da Toldseglet paa Esken blev befunden urørt. En Toldofficiant der paa Stedet fortalte nu, da han saae Navnet paa min Toldseddel at han meget godt kjente min Fætter Martin ved Næstved og Ludvig, det siste var imidlertiid en Gjenstand jeg ikke fant det rigtigt at indlade mig viidere om med ham. Om Aftenen i Lübeck morede jeg mig ved at spadsere omkring i Byen imedens Rose besørgede Athalia tilsengs. Vi have heldigviis her i Hotelet igjen faaet gode Senge hvori man kan sove godt; det slette Leie i Hambourg er altsaa glemt, og dette nyder man nu desbedre, da man idetheele synes at være vel her.