Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

29. maj. 1837

Her har i Nat været Jordskjælv, Luften tyder ogsaa paa Saadant, det var idag den mest trykkende Schiroko man kan tænke sig, Himlen var ganske viid og man befant sig neppe istand til at bevæge sig. Ikke destomindre var jeg ude i Villa Massimi og beundrede høilig Overbeks Malerier af det befeiede Jerusalem. Ogsaa Malerierne af Snorr, Furich, Cornelius og Kock ere gode, og aldrig har jeg af Snorr seet noget bedre; men Overbeck er dog Manden, der ved sin Noblesse i alt hvad han frembringer fortjener Beundring.

  1. Johann Friedrich Overbeck.

  2. Julius Schnorr von Carolsfeld.

  3. Joseph von Führich.

  4. Peter von Cornelius.

  5. Joseph Anton Koch.

Fakta

PDF
29. maj. 1837
Dagbog B, side 48 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º