7. jun. 1830

Jeg traf Damerne den næste Morgen ved Thebordet Kl 9 en Tid som de selv havde bestemt og efter at vi en føie Tid havde iagttaget Veiret, som endnu vedblev at være ubehagelig, toge vi Mod til os og foretoge en Spadseretour til en nærliggende lille Skov, hvorfra man har en meget net Udsigt over Thiele Søe og de dertil grændsende Partier. Naar man kommer til Gaarden over Heden fra Randers skulle man ikke troe at man befandt sig i Nærheden af saa smukke Situationer som der gives i den lille S[k]ov med den dertil hørende Dal, og især tiltrak de smukke Skrænte ned mod Søen sig min Opmærksomhed, hvoriblandt der er en fremspringende Odde som kaldes Mirakelstedet efter et besynderligt Udskrid som der for nogle Aar tilbage fandt Sted, idet en heel Bakke ligesom sank sammen og paa samme Tid blev flyttet længere •10 verso• ud i Søen. Jeg besaae siden med Forvalteren den gamle Bygning af Tjele som nu bruges til Lynghus og Kornloft; men som i ældre Tider vist har haft en ganske anden Bestemmelse, da der i den findes en stor og smuk hvælvet Kjælder som uden Tvivl har tient Munkene til Gemmested for Viin og andre gode Sager. Der har ved denne Bygning i ældre Tider vist været et Taarn da man endnu kan see Stedet hvor det muligen har staaet, og da de Trapper der nu findes ere nyere, er det sandsynligt at der har været en Vindeltrappe. Foruden de masive Muure med Kampestene blandede med Muursten er Tagværket af Egetræ ogsaa meget mærkeligt for Constructionen. Samlet med den gamle Fløi som jeg nylig har omtalt danne de øvrige Bygninger en Firkant, saaledes at Ladebygningerne og de øvrige til Avlingen hørende Bygninger ere udelukkede fra den egentlige Hovedbygning. Denne siger dog ogsaa temmelig fort op i Tiden da en Steen der er anbragt over Porten siger at Jørgen •11 recto• Skram begynde den i Aaret 1585; siden har den dog været under kastet afskillige Forandringer idet man har berovet den nogle Buer som befandt sig paa venstre Side af Porten naar man kommer ind i Gaarden samt tvende paa hver sin Side plaserede Taarne. Man seer imidlertid endnu ved denne Hovedfløy de gamle Kjældre med et Par skumle Huller, samt den ganske kuriouse Port med smaae Nicher. Jeg blev af Her Agier inviteret til at gjøre en Tour om Eftermiddagen til Visgum 1 Miil fra Thiele over Heden, som tilhører en Justitsraad Juul og hvor der skulle være adskilligt at se. Vi begav os paa Veien over den nærmest stygge Hede, men jo længere vi kom fremblev Heden interesantere da vi snart kom ned i smaa Dale snart igjen vare vi høit oppe og havde ypperlige Udsigter hvor mand endog i det Fierne saae Skove og |en| Aae, endelig saa vi Visum ligeledes ligge paa en ganske net Maade paa Siderne begrændset af Hedebakker. Der er ved denne Gaard intet at mærke uden •11 verso• at den har meget godt Vand og i Overflødighed, en Ting som mangler Thiele, derimod er Kirken mærkelig for den smagløse Maade hvorpaa Fruen har oppudset den hved Hjælp af en Mand Her Wistoft, som egentlig er Snedker; men som her ogsaa er Maler, idet han har malet Altertavlen, Billedhugger og mange andre Ting her i den nærliggende Skov. Denne Mand har ikke destomindre selv ved de smagløse Decorationer, som vist for en Deel er Fruens Skyld, vist et ikke almindeligt Talent, som kunne have fortjent en anden Virkekreds. Justitsraadinden er en meget net gammel Kone med megen Artighed, og noget tilfælles med Moder Lustem[?]. Derimod er hendes Mand den mest originale [overstreget: P] lille Patron som jeg endnu har seet, han forener med en stor Tørst efter Viin det dummeste Ansigt og Hoved jeg har kjendt. Den stakkels Mand har ondt ved at finde rede i Tiden, nar han ikke kan regne fra den Tid Møllerens Barn var i Kirke en Tildragelse som han synes at have skæn- •12 recto• ket sin særdeles Opmærksomhed. Da vi besaae Lystskoven, som er et sandt Pulterkammer for Lysthuuse og alt Sligt ledsagede den lille Fyr os, og vi havde nærved engang Leilighed til at beundre hans Skarpsindighed. Jeg blev af Fruen inbuden til at gjentage mit Besøg naar jeg igjen kom i Egnen og den lille Herre gientog hendes Ord meget net.