Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
11. sep. 1839
11te Onsdagen
Jeg tog igjen ind i Hotellet zum Vogel Straus hvor jeg for 2 Aar siden havde følt mig saa vel, og det lader til at vi heller ikke dennegang vil blive mindre tilfredse. Man har arrangeret vort Værelse saare hyggeligt. Vi gjorde om Eftermiddagen en lille Tuur omkring i Byen og var da ogsaa paa Messen ledsaget af Værtinden hvis Bistand Rose havde ønsket da hun vilde kjøbe Noget. Heeden tillod imidlertiid heller ikke her at vandre længe om, saameget mere som jeg efter den tidligere Reisestrabads følte mig meget udmattet og stærkt trængende til Hvile. Kobberstikker Petersen som jeg søgte var desværre fraværende.
Rørbye havde tidligere besøgt Nürnberg i dagene 30. september til 5. oktober 1837.
Heinrich Petersen.