2. jul. 1840

2den Torsdag.
Fortsat mit Arbeide i Klosteret, med ligesaa lidet Held som igaar, da man der kun seer yderst slet, jeg har dog Roe til Arbeidet hvilket alt er meget. Kl 12 hører Arbeidet hver Dag op og jeg iiler hjem til vort Maaltiid der sædvanligt er meget godt. Her Botton’s Selskab gjør at Tiiden da gaar raskt, da vi eller sædvanlig have spist ene, nu er Talen uudtømmelig, kun maae man ikke tale med ham om Religionssager, da han isaahenseende er saare Bigoth, og streng catolsk sindet omenskjønt han siiger at være Protestant. Om Eftermiddagen gik Rose og jeg ud at spadseere ad Moloen til, og da vi vare komne i Nærheden gik vi op i Haugen til det herligt beliggende Villa bel Monte. Udsigten herfra er om muligt endnu smukkere over Byen og Omegnen end fra St Maria e Giesu, ogsaa i Villaen er der smukke Forgrunde, da Haugen uden synderlig Kunst er anlagt op af Foden til Monte Pelegrino, hvor man allevegne seer Steenene stikke frem •83• imellem de maleriske Planter. Havde man hjemme et saadant Sted, maatte man med rette betrakte det som et Paradis; her svækkes Indtrykket meget ved saa mange Ubehageligheder, der følge med, og den stærke Heede og Incecterne den frembringer ere saare ubehagelige Plagere, og tilmed forgaar Lysten til Arbeide reent ved den stærke Trandspiration hvori man næsten bestandig gaar. Ogsaa paa min Helbred har dette en skadelig Indflydelse, thi næsten aldrig er jeg her ganske vel, i Aften kom jeg med nød og neppe hjem førend jeg maatte kaste op hvilket Onde her igjen har indfunden sig. Er dette forbi finder jeg mig vel lettet men Heeden er dog i Legemet, og man kan om Natten ikke sove; men maae kaste sig hid og did.